hjemmesiden gøres interessante og altså ikke indeholder

Da Holstebro Museum tilbyder mange aktiviteter, er det ærgerligt, at de er gemt langt væk. I forhold til de tidligere skitserede Web 2.0-tendenser er det vigtigt, at museet synliggør sig og åbner sig op via en mere imødekommende og dialogisk kommunikationsform. På forsiden af Holstebro Museums hjemmeside vises der fire billeder på skift af museets bygning, men disse billeder går igen uanset hvilken side, man klikker sig ind på fra menuens punkter – her er det også vigtigt, at alle niveauer på hjemmesiden gøres interessante og altså ikke indeholder det samme. Da John Falk gæstede Danmark under ODM’s (Organisationen af Danske Museer) formidlingsseminar nævnte han, at det er påfaldende så mange danske museumshjemmesider, der ikke har billeder af mennesker. De fleste museumshjemmesider viser billeder af deres store, monumentale bygninger (Falk, 2010). Man må antage, at brugerne besøger hjemmesiderne, fordi de er interesserede i at besøge museet eller for at søge information om museet med henblik på et senere besøg. I forhold til Falks pointer om de underliggende motivationer for at gå på museum vil det derfor være en fordel, hvis billederne udstrålede, at man på museet eller på hjemmesiden har mulighed fora t fordybe sig og reflektere eller deltage og interagere alene eller sammen med andre. De monumentale bygninger kan som tidligere nævnt have en mere ekskluderende effekt end inkluderende – i hvert fald når de præsenteres uden mennesker i. Et konkret forslag vil derfor være, at Holstebro Museum placerer deres indhold fra menupunktet “Det sker” Den digitale generation på museum 70 på hjemmesidens forside i stedet for deres nuværende information om museets ansvarsområder, og derudover præsenterer aktiviteterne mere visuelt og kortfattet. Billederne herover er hentet fra museets beskrivelser af udvalgte aktiviteter.

Flere af billederne er fra museets særudstilling ”Farvel og tobak” og fra cigarrulningssøndagen, de andre er fra gallamiddagen, den kulturhistoriske rejse og bogbindingen, som vil kunne give museet en mere levende og aktiv profil, hvis de blev placeret på forsiden. Derudover vil den digitale generation i højere grad kunne få lyst til at besøge museet, hvis museets digitale aktiviteter fra det fysiske museum også blev præsenteret på hjemmesidens forside. Hvis museets hjemmeside skal udvikle sig fra et brochuremuseum til et lærende eller virtuelt museum, vil der skulle udvikles aktiviteter specifikt til hjemmesiden. I forhold til segmentbeskrivelsen af den digitale generation vil et brochuremuseum hurtigt blive ”zappet” forbi. En udelukkende transmittativ kommunikationsform understøtter ikke generationens behov for at deltage og lære gennem underholdning. Jeg vil derfor i næste afsnit komme med konkrete forslag til, hvordan museet ved hjælp af sociale medier vil kunne udvikle sig til et lærende og virtuelt museum. Men først vil jeg kort komme med et forslag til, hvordan den mobile museumsguide vil kunne målrettes til den digitale generation. Den mobile museumsguide er umiddelbart en god idé, men virker i praksis ikke som meget andet end en brochure.

Guiden er udviklet af Museernes Samvirke i Vestjylland, og man kan således bruge den til at finde alle museer i Vestjylland – også Danmarks Fotomuseum. Billedet neden for illustrerer det ind- Den digitale generation på museum 71 hold, man vil se, hvis man har søgt på Holstebro Museum. Nederst er der mulighed for at hente en rutevejledning via Google Maps. http://www.mobmus.dk/mobmus/X_Result_DocView.asp?DocumentID=424&Kommune=Holstebro Med de tidligere skitserede trends i retningen af mobile lokationsbaserede enheder er den her meget ”Web 1.0”. For turister vil den måske være værdifuld som en oversigt over områdets museer, men reelt tilbyder den ikke meget mere end en Google-søgning – og her vil man endda kunne finde flere billeder af museet eller artikler, anmeldelser osv. Lokationsbaserede tjenester som for eksempel Foursquare, SCVNGR, MuseTrek Geocaching bygger på en slags skattejagt-ideologi – at man kan finde sine venner og steder, som man samtidig også kan udfordre og konkurrere imod – der er altså en helt anden underholdningsværdi end Vestjyllands mobilguide33. Der er flere internationale museer, der er begyndt at bruge SCVNGR og MuseTrek, som er baserede på brugerskabte ruter. Herhjemme er Geocaching især blevet en populær sport for familier, der via en GPS kan finde skatte i naturen, som andre brugere har gemt på deres jagt. Naturparker, biblioteker og turistkontorer er begyndt at tilbyde geocaching-oplevelser ligesom Skagens Museum, der har udviklet deres egen geocaching.