gældende for internettets hypertekststruktur

Denne type af interaktion er eksempelvis gældende for internettets hypertekststruktur, hvor brugeren kan klikke og vælge mellem forskellige tekster og dermed danne sin egen ikke-lineære læsning – som eksempelvis ved et genstandsmuseum, hvor brugeren kan søge i en samling efter interesse, eller som ved de hjemmesider, der generelt kan karakteriseres som Web 1.0. Man kunne derfor udvide transmissionsmodellen med en feedback mulighed, som modellen her illustrerer: ”The simple communications model with feedback loop” (Hooper-Greenhill, 2000, p.44) 3. Konversation Hvis informationen produceres og ejes af informationsbrugerne, og kontrollen over distributionen ligeledes ligger hos informationsbrugerne, er der tale om det diametralt modsatte kommunikationsmønster i forhold til transmission, nemlig typen konversation. Den konversationelle interaktion er en udfoldelse af interaktionsparadigmet.

Her er der tale om to- eller flervejskommunikation, hvor der eksisterer et reelt decentralt forhold mellem kommunikatorerne. De traditionelle afsender- og modtagerroller opløses, idet indholdet skabes i en gensidig og dynamisk proces, hvor afsender bliver modtager og vice versa, hvilket Yoshikawas Double Swing model kan illustrere: Den digitale generation på museum 38 Yoshikawas ”Double Swing Model” (Yoshikawa 1987:321, Askehave & Norlyk, 2006, p.40) Konversationel interaktivitet formidler en kontakt mellem mennesker, og i websammenhæng kunne det for eksempel foregå gennem en dialog, hvor brugere diskuterer eller i fællesskab producerer indhold til et website som eksempelvis Wikipedia (Hoff, K. 2001, p.116). Ideelt set eksisterer der en symmetrisk fordeling af magten, så produktionen og kontrollen af indholdet vil være ligeligt fordelt mellem parterne. Yoshikawas model er velegnet, idet den illustrerer kommunikation som en vedvarende og ligeværdig proces, men er alligevel ikke helt tilstrækkelig, fordi den konversationelle interaktion kan foregå som flervejskommunikation mellem mange parter. I vores hyperkomplekse globale netværkssamfund foregår kommunikationen ofte via internettet som en interaktion mellem flere parter på forskellige tidspunkter, hvorfor kommunikationsmodellen må kunne involvere en større grad af kompleksitet.