Forfatter: abdullah

Holstebro Museum har allerede igangsat en række digitale initiativer til den digitale generation i museet og ønsker derfor, at jeg fokuserer på deres hjemmeside. Museet har netop fået en ny hjemmeside, men har ikke gjort sig nogen overvejelser om, hvordan den skal bruges til at kommunikere eller skabe oplevelser til den digitale generation. Museet har især udtrykt ønske om, at løsningsforslagene tager udgangspunkt i, hvordan sociale medier vil kunne styrke deres kommunikation og digitale oplevelser. For at besvare min problemformulering har jeg valgt at opstille følgende delproblemer, som tilsammen vil udgøre specialets teoretiske fundament og som vil blive gennemgået som særskilte kapitler i kronologisk rækkefølge: Det informationsteknologiske samfund: Hvad karakteriserer det informationsteknologiske samfund og hvilken betydning har IKT og internettet for samfundets kommunikationsformer?

Den digitale generation på museum 7 Jeg vil indledningsvis forsøge at indkredse, hvordan samfundet beskrives lige nu, og hvad det betyder for min videre diskussion af samfundets nye kommunikationsformer. Til dette formål har jeg valgt at støtte mig til professor i multimedier Lars Qvortrup, som gennem værkerne Det hyperkomplekse samfund, Det lærende samfund og Det vidende samfund belyser, hvilke udfordringer vi står over for i dag og hvilken funktion IKT som lærings- og kommunikationsmiddel kan have til at håndtere samfundets hyperkomplekse udfordringer. Som Qvortrup pointerer, er paradigmeskiftet centreret om to forhold; samfundets udvikling og de teknologiske nyskabelser, som er opstået i forbindelse med internettets massive udbredelse. Jeg vil derfor belyse begge forhold, men med et særligt fokus på det nye kommunikationsunivers (Castells M., 2003), der er opstået med udviklingen af World Wide Web. Jeg vil skitsere de fænomener, der vedrører webbets organisations- og kommunikationsformer på baggrund af forskellige perspektiver; det være sig mere teoretisk funderede værker som Internetgalaksen af Manuel Castells, E-læring på web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen og mere populærvidenskabelige værker og artikler som udpeger en række tendenser, der er baseret på omfangsrige kvantitative som kvalitative undersøgelser som eksempelvis Wikinomics af Don Tapscott og Anthony Williams og artikler af ophavsmanden til betegnelsen ”Web 2.0” Tim O’Reilly. På den måde får jeg mulighed for at belyse webbet gennem et bredt perspektiv og gennem et mere anvendelsesorienteret teoretisk perspektiv på webbet som kommunikationsmiddel. Jeg vil afslutningsvist i kapitlet undersøge museernes anvendelse af webbet gennem medieforskeren Werner Schweibenz kategorisering af museumshjemmesider.

Museumsinstitutionens rolle i det informationsteknologiske samfund: Hvordan påvirker det informationsteknologiske samfund museumsinstitutionens fremtidige rolle og funktion? Dette kapitel indkredser museumsinstitutionen gennem et perspektiv på den museologiske disciplin og de lovmæssige rammer og kulturpolitiske signaler. Samfundets paradigmeskifte har også sat sine spor i museumsinstitutionen og med den teknologiske udvikling er selve museumsinstitutionens fremtidige rolle, værdier og funktion blevet sat til diskussion. Den gennemgribende udfordring er de nye kommunikationsformer, der er opstået i kølvandet af samfundets og teknologiernes udvikling. Kapitlet vil tegne et historisk rids af museernes oprindelse med henblik på at kunne udpege den fremtidige retning, som museerne vil skulle navigere i. Det teoretiske fundament vil således basere sig på museumslovgivning, rapporter fra Kulturministeriet samt museologiske perspektiver på museernes udvikling og fremtidige udfordringer. Kommunikationsteorier: Hvilke konsekvenser har den informationsteknologiske udvikling for samfundets kommunikationsformer? Den digitale generation på museum 8 Den mest afgørende faktor ved samfundets paradigmeskifte kan karakteriseres som en kommunikationsrevolution.

Følgende problemformulering danner afsæt for specialet: Hvad kendetegner den digitale generation og hvordan kan museerne ved hjælp af IKT kommunikere målrettet til denne målgruppe? Hvilke krav og forventninger har den digitale generation til museumsoplevelserne og hvordan kan disse imødekommes gennem IKT? Mit bidrag skal ses som overordnede løsningsforslag, som museerne vil kunne benytte som et grundigt teoretisk funderet udgangspunkt til at justere deres kommunikation i forhold til, men disse vil dog skulle benyttes med udgangspunkt i det specifikke museums formål. Det er museets indhold, der skal være styrende for anvendelsen af IKT og ikke omvendt. Jeg har valgt at inddrage to konkrete museer, Danmarks Fotomuseum og Holstebro Museum, som en praktisk belysning af, hvordan løsningsforslagene reelt vil kunne implementeres i henholdsvis et lille kommunalt museum og i et større statsstøttet museum.

1.3 BAGGRUND FOR SPECIALET Dette speciale er produktet af en idé, der opstod under min grunduddannelse i Kunsthistorie med supplering i Museologi. Gennem mit teoretiske og praktiske arbejde med museerne i Danmark erfarede jeg, at museernes formidling kun i begrænset omfang benytter sig af informations- og kommunikationsteknologierne, hvilket kan resultere i, at museerne mister deres relevans for de museumsbrugere, der til hverdag er vant til at kommunikere gennem IKT. Med min efterfølgende kandidatuddannelse i Webkommunikation har jeg fået en grundig lærings- og kommunikationsteoretisk indsigt til at vurdere, hvorfor det forholder sig sådan og mere konkret hvilke muligheder og begrænsninger IKT som kommunikations- og læringsmiddel kan medføre i praksis. Dette speciale er et forsøg på at bidrage med et webkommunikationsteoretisk perspektiv, der kan identificere og udpege nogle konkrete løsningsforslag til, hvordan museerne kan udnytte digitaliseringen konstruktivt og fremadrettet, så de vedbliver at være relevante og måske endda mere benyttede end de er i dag. Den digitale generation på museum

6 1.3 SPECIALETS TEORI, METODE OG OPBYGNING Specialet omhandler museale kommunikationsprocesser, som foregår ved anvendelse af IKT. Min fremgangsmåde til at angribe specialets problemfelt tager derfor udgangspunkt i de hovedelementer, som en simpel kommunikationsproces vil involvere, nemlig afsender (museumsinstitutionen), modtager (brugerne) og kommunikationsmidlet (IKT). Da specialets præmis bygger på et paradigmeskifte, der har medført forandringer inden for alle samfundets organisations- og kommunikationsformer, betyder det, at kommunikationsprocessen påvirkes og formes på et større makroniveau, hvor relationerne mellem kommunikationens parter kan antage nye og komplekse strukturer. Jeg har valgt at belyse specialets genstandsfelt ud fra et overvejende teoretisk perspektiv. Min metode er derfor at sammenholde og diskutere en række teorier, som hver især relaterer sig til problemformuleringen. Til en nærmere konkretisering af opgavens problemfelt har jeg i specialets kapitel 7 valgt at inddrage to cases, henholdsvis Holstebro Museum og Danmarks Fotomuseum. Valget af de to museer er truffet ud fra den simple årsag, at de begge halter langt bagefter den informationsteknologiske udvikling og derfor vil kunne fungere som et godt fundament til at illustrere flest mulige pointer. Løsningsforslagene til de to museer baserer sig på specialets teoretiske fundament, men tager udgangspunkt i de to museers konkrete kontekster. Jeg har efter personlige samtaler med direktørerne fra begge museer indkredset deres reelle behov og formål med løsningsforslagene. Danmarks Fotomuseum har således udtrykt et ønske om nogle løsningsforslag til, hvordan de ved hjælp af IKT vil kunne kommunikere målrettet til de yngre digitale brugere og samtidig styrke deres kommunikation med deres nuværende kernebrugere. I den forbindelse vil de også gerne have nogle forslag til, hvordan museumsoplevelserne i museet og på deres hjemmeside vil kunne blive styrket ved hjælp af IKT.

Dette speciale tager udgangspunkt i den aktuelle debat om de danske museers fremtidige rolle i et samfund, hvor digitaliseringen har medført nye krav og forventninger fra politisk hold såvel som fra museernes brugere. De yngre museumsbrugere vokser op i et radikalt anderledes samfund end deres forældre, som udgør museernes nuværende kernebrugere. Samfundet har gennemgået en paradigmatisk udvikling og bliver betegnet som et postmodernistisk og hyperkomplekst videnssamfund, hvor den informationsteknologiske udvikling har ændret fundamentalt ved traditionelle kommunikationsog organisationsformer (Qvortup, 2000; Prensky, 2001; Castells, 2003; Tapscott, 2006). Med udviklingen af World Wide Web har vi fået en helt ny kommunikationsplatform, som i dag populært betegnes som ”Web 2.0”. Det er et helt nyt kommunikationsunivers, hvor traditionelle kommunikationsformer nedbrydes til fordel for horisontale netværk af distribuerede brugere, der interagerer, samarbejder og producerer ud fra en demokratisk, social og åben ideologi om at deltage til det fælles bedste (Castells, 2003). Webbet har tilført museerne et udvidet kommunikationsrum, men er samtidig medvirkende til at udfordre museernes autoritet og funktion. Hvordan skal museerne bruge webbet, hvem er webbrugerne, hvordan skal de kommunikere til disse digitale brugere, og hvilken funktion har webbet for museernes rolle? Måske er det sådanne spørgsmål, der ligger til grund for de danske museers noget tilbageholdende anvendelse af webbet og af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) sammenlignet med museer i eksempelvis USA, England og andre europæiske lande, hvor den digitale udvikling i mange tilfælde bliver anset som en oplagt mulighed for at udvide og forny relationerne og kommunikationen til brugerne og deres oplevelser af kulturarven. I to netop udkomne undersøgelser af de statslige og statsanerkendte museers brugere og webbrugere i Danmark fremgår det, at en tredjedel af befolkningen aldrig kommer på museum, en anden tredjedel kommer der sjældent, mens kun den sidste tredjedel af befolkningen benytter museernes hjemmesider. De 14-29-årige, de såkaldte ”Digital Natives”, der er opvokset med internet (Prensky, 2001), er stadig den mindst repræsenterede brugergruppe på de danske museer og deres hjemmesider og samtidig den mindst tilfredse brugergruppe (Kulturministeriet, 2009 og 2010). Da denne gruppe repræsenterer fundamentet for museernes fremtid, er det derfor væsentligt, at museerne forholder sig til, hvordan de kan udnytte den informationsog kommunikationsteknologiske udvikling til at imødekomme den digitale generations krav og forventninger til museernes kommunikation og museumsoplevelser, så museerne kan vedblive at være relevante. Brugerundersøgelserne forholder sig imidlertid kun til de traditionelle brugergrupper og slet ikke til, hvad der kendetegner denne nye generation, som adskiller sig afgørende fra museernes traditionelle brugere. De danske museer mangler viden om deres nye kommunikationsplatform, web- Den digitale generation på museum 5 bet, og om hvordan de kan målrette deres webkommunikation til en brugergruppe, som de ikke har nogen konkret viden om. Dette speciale tager derfor afsæt i den hypotese, at hvis museerne skal sikre deres fremtidige grundlag som formidlere af kulturarven, må de justere deres eksisterende formidlingsindsats i forhold til større viden om IKT og om den digitale generations internetvaner, interesser, motivationer og kompetencer. Men ét er dog at kommunikere målrettet til brugergruppen ved hjælp af IKT, noget andet er at udvikle relevante digitale oplevelser, der vil øge gruppens tilfredshed med museumsoplevelsen. Dette speciale vil derfor forsøge at bidrage med en segmentbeskrivelse af den digitale generation og på baggrund af denne udvikle en række løsningsforslag til dels hvordan museerne ved hjælp af IKT kan kommunikere effektivt til målgruppen, og dels hvordan de vil kunne øge gruppens tilfredshed med museumsbesøget.

AF MARTIN BRANDT DJUPDRÆT, OVERINSPEKTØR, DEN GAMLE BY
Folk vælger museer fra, hvis de ikke har nogen at opleve dem sammen med. Men museer kan blive nye rum for sociale fællesskaber. Folks sociale liv har stor betydning i forhold til at bruge museet som en fritidsaktivitet. Det viser Slot- og Kulturstyrelsens undersøgelse om museernes ikke-brugere. I undersøgelsens kvantitative del er den tredje hyppigste årsag til ikke at besøge museer oftere, at ”jeg kender ingen, som vil med mig på museum”. Og når ikke-brugerne svarer på, hvad der kunne få dem til at besøge et museum er et af de hyppigste svar: ”At jeg har nogle at gå på museum sammen med”. Undersøgelsen består også af 15 kvalitative interviews af ikke-brugere med kortere uddannelser. I de interview fremhæver flere af dem også det sociale aspekt: ”Jeg synes, det er sjovt at tage på museum en gang imellem, men det kræver, at man har nogen at tage afsted med.” siger Charlotte på 37 år. Manglende social kontakt er også noget, Kim på 47 år fortæller om: ”Jeg vil sige, at det vil også hjælpe, hvis man havde nogen at tage sammen med, så man ikke følte sig alene”. Henning på 67 år siger: ”Jeg gider bare ikke tage på museum. Så meget interesserer det mig bare ikke – og slet ikke alene! Det skal være sammen med nogen, men alene det gider jeg ikke.” Henning gider bare ikke tage på museum – og dog, hvis han tog afsted sammen med nogen, kunne han måske godt prioritere det.

En anden af de interviewede, Cecilie på 22 år, vægter også det sociale: ”En god oplevelse er altid noget, som jeg deler med andre. På en eller anden måde får man et større udbytte, når man er sammen andre – det er bedre at være til koncert, i teatret eller på museum med nogen.” Museer er der, man er sammen Fra den nationale brugerundersøgelse ved vi, at museer er steder, der vælges, når man vil have oplevelser sammen med andre. Siden 2009 hvor undersøgelser er blevet påbegyndt har mellem 92% og 93% besøgt museerne sammen med andre. I 2018 besøgte 92% et museum sammen med andre. Men hvad så, når man ikke har nogle at tage på tur med? Hvis der er en barriere, er løsningen så at gøre museerne til mindre sociale steder? Nej, det tror jeg bestemt ikke. Der er formodentlig ikke nogle af dem, jeg citerer fra undersøgelsen, som ikke kunne tænke sig at lave en aktivitet med andre. Museernes skal i stedet arbejde endnu mere med deres sociale potentiale. Det kan ske ved at få flest mulige til at føle sig velkomne på museerne, og ved at museerne tage initiativer, som skaber nye sociale forbindelser. Nye besøgende skal føle sig velkomne ved, at deres oplevelse og dagsorden bliver prioriteres mindst ligeså højt som museets dagsorden om at fortælle bestemte historier. I forhold til det sociale aspekt ved besøget tror jeg, at hverken lavere pris eller andet indhold vil flytte mange besøgende, men derimod at man bliver budt velkommen eller inviteret ind på museet af nogen. Nina Simon beskriver i hendes bog The Art of Relevance, at museet skal tænke på, hvordan de kan hjælpe dem, der er museets outsiders til at blive insiders. En enkelt måde, det kan ske på, er ved at få en insiders til at invitere en outsider indenfor. Det kan for eksempel være ved at gøre det nemt og attraktivt for museets årskortindehavere eller andre af museets ”ambassadører” at invitere folk med på museumsbesøg. Noget andet, der er værd at arbejde med er initiativer, der bruger museers rum til at skabe eller styrke sociale sammenhænge.

Der er foretaget en statistisk analyse af, hvilke faktorer der har størst betydning for den samlede museumsoplevelse. Analysen bidrager til at forstå, hvorvidt forhold umiddelbart har større eller mindre betydning for den samlede oplevelse. Hvis positive vurderinger af et bestemt forhold ofte ses sammen med positive samlede vurderinger – og omvendt – siges, at forholdet har betydning for den samlede oplevelse. I den konkrete statistiske analyse er metoden Relative Weights anvendt, idet metoden har nogle fordele i forhold til almindelig regressionsanalyse. Besøgsstederne er inddelt i tre kategorier: kunst, kulturhistorie og naturhistorie. Med udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistiks museumsstatistik er besøgsstedet indplaceret i en af de tre kategorier. Brugerundersøgelsen inddrager som sammenligningsgrundlag data fra Danmarks Statistik fra ferde kvartal 2018. Der skal tages forbehold for, at Danmarks Statistiks opgørelse af uddannelsesniveau er forskellig fra opgørelsen af uddannelsesniveau i brugerundersøgelsen. I brugerundersøgelsen er brugere på 14 år eller derover registreret på deres igangværende eller afsluttede uddannelse. I Danmarks Statistiks tal for den danske befolkning er borgere på 15 år eller derover registreret ved deres højeste afsluttede uddannelse.

I forbindelse med årets brugerundersøgelse er der tillige gennemført en ikke-brugerundersøgelse. Ikke-brugerundersøgelsen er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative dybdeinterviews. Ikke-brugere er her defneret som personer bosiddende i Danmark, som ikke har brugt et dansk museum de seneste 12 måneder eller mere. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en panelundersøgelse blandt 2.136 danskere i alderen 16-74 år. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-brugere i alderen 16-74 år, der altså er identifceret gennem panelundersøgelsen. Der er her valgt at inkludere en mindre gruppe af personer (5 %), der ikke husker tidspunktet for deres seneste besøg. Dette er sket ud fra et rationale om, at det formodentlig er mere end 12 måneder siden, de senest har brugt et museum. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i februar og marts 2019. Det anvendte spørgeskema ses i bilag 3. De 15 kvalitative dybdeinterviews er gennemført med kortuddannede ikke-brugere, der har gennemført enten grundskole eller en gymnasial, erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. At undersøgelsen fokuserer på kortuddannede ikke-brugere skyldes, at en kort uddannelse er en barriere for museumsbesøg, idet der er en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brug af museer.

Scenarie 1:
Du har lyst til at bestille noget sushi til dig og din kæreste, du går ind på Kings hjemmeside og bestiller 10 stk. sushi, fra Nyborg afdelingen da du bor i Nyborg.

– Brugeren havde lidt problemer med at finde frem til noget sushi han ville have, da det meste stod som udsolgt. Brugeren havde lidt problemer med at se at varen var udsolgt ude ved alle varerne, men fandt hurtigt ud af at det var udsolgt inde på den enkelte vare.
Scenarie 2:
Du har 10 sushi stykker i kassen, og er klar til at betale men du har en rabatkode så du får 10% på hjemmesiden, indløs koden ”551732”

– Brugeren kunne hurtigt finde frem til sin kurv hvor han kunne indløse en rabatkode, men fandt også hurtigt frem til rabatkoden ved kassen lige inden man skulle betale.
Scenarie 3:
Du har stadig de 10 sushi
stykker i kassen, men vil sådan set gerne have flere stykker i kurven da du er i tvivl om det er nok, tilføj 5 mere.

– Brugeren tilføjede 5 mere igennem sin kurv og trykkede opdater kurv efter et stykke tid, da han havde svært ved at se den i starten. Udover dette kunne brugeren også hurtigt finde frem til 5 mere inde ved de andre produkter og gå tilbage til sin kurv uden problemer.

Udover dette, så har temaet haft nogle ekstra funktioner som har været utrolige vigtige i forhold til at udarbejde egen, header og footer hvor infomationen har været vigtig at have.

Til sidst så er der blevet arbejdet med dette bestemte tema, da det er egnet til webshops og en normal hjemmeside. Hele ideen med at arbejde med et tema, har været at det skulle være fuldt funktionelt til en webshop, da hjemmesiden er en webshop.
Da dette har været utroligt vigtigt i forhold til brugervenlighed til klienten også, så har temaet været den bedste løsning da der ikke ville være nogle ting som kunne gå ind og konflikte med hinanden hvis en klient skulle oprette nye ting.

Den vigtigste funktion ved dette tema har været at arbejde med pagebuilderen WPBakery, da denne pagebuilder giver så mange andre funktioner end hvad andre gør.

Flest turister fra Tyskland, USA og Storbritannien på museerne
Brugere med bopæl i udlandet har en anderledes profl end brugere fra Danmark. De er generelt yngre og har et højere uddannelsesniveau end de danske brugere. Også blandt de internationale brugere er der fere kvinder end mænd, omend forskellen er mindre udtalt end blandt de brugere, der bor i Danmark.

Høj vurdering af museumsoplevelsen blandt brugerne
Brugerne vurderer museumsoplevelsen særdeles positivt. På en skala fra 1 til 10 vurderer brugerne samlet set museumsoplevelsen til 8,6, hvilket er på niveau med 2017. Dertil er 63% af brugerne ambassadører, der vil anbefale museet til venner og familie. Jo ældre brugerne er, desto mere positivt vurderer de museerne. Ligeledes vurderer kvinder museerne mere positivt end mænd, ligesom højtuddannede giver en mere positiv vurdering end kortuddannede.

De af museets kerneydelser, brugerne vurderer højest, er – ligesom i 2017 – medarbejdernes venlighed og imødekommenhed efterfulgt af atmosfæren. De områder, brugerne vurderer lavest – og dermed er mindst tilfredse med – er muligheden for at deltage aktivt, formidling via brug af digitale medier samt brugeroplevelsen for børn.

Udstillingerne vurderes til 8,6 og er ubetinget den af museets kerneydelser, som har størst betydning for brugernes vurdering af den samlede museumsoplevelse. Det vil sige, at jo højere brugerne har vurderet udstillingerne, desto højere er brugernes samlede vurdering af besøget. Samme tendens var gældende i 2017.

Nærværende publikation præsenterer resultaterne af brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte museer for 2017. Brugerundersøgelsen for 2017 er gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen med Rambøll og Seismonaut som operatører. Brugerundersøgelsen er blevet gennemført siden 2009 og giver viden om, hvem museernes brugere er, hvordan de bruger museerne, samt deres vurdering af museerne. Dertil er der i forbindelse med årets brugerundersøgelse gennemført en særskilt undersøgelse af ikke-brugere af museer. Foruden årsrapporten med de samlede resultater har hvert deltagende museum modtaget en individuel rapport med resultaterne for den enkelte institution eller det undersøgte besøgssted. Museerne har hele tiden adgang til deres resultater digitalt. Det gør det muligt for museerne at sammenligne sig med andre museers resultater og identifcere områder, hvor de kan lære af andre museers praksis. Foruden museer er denne undersøgelse henvendt til politiske beslutningstagere, embedsværket, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt borgere og journalister.

Billedet af den typiske museumsbruger er uændret

Ser vi nærmere på de museumsbrugere, der bor i Danmark, viser undersøgelsen fra 2018 et uændret billede af den typiske bruger set i forhold til 2017. Det er særligt kvinder samt borgere fra 50 år og opefter, der bruger museerne. De højtuddannede, er også fortsat overrepræsenterede på museerne, mens borgere med en kort uddannelsesbaggrund er underrepræsenterede.

Den viden skal vi bruge til noget. For den muliggør udviklingen af målrettede formidlingsinitiativer for det enkelte museum. Den muliggør sammenligning på tværs af museumssektoren. Og den muliggør en unik, historisk forståelse af det danske museumsvæsens udvikling i relation til vores samfund. For museerne er brugerundersøgelsen et ledelsesværktøj til at sikre, at museet når de brugergrupper, de ønsker med deres udstillinger.

Ikke-brugerundersøgelse
I en længere årrække har besøgstallene på de danske museer været stigende, men brugerundersøgelsen viser også, at karakteristikken af museets brugere overordnet er den samme. Det er fortsat en uddannet kvinde i halvtredserne. Ligesom det også fortsat er en social ting at gå på museum. Kun 8 pct. går på museum alene. Derfor har vi i år et særskilt fokus på ikke-brugerne. Ikke-brugerne har tidligere været i fokus, men for 2018 er deres profil, vurderinger af og motivationer for museumsbesøg undersøgt indgående med særligt fokus på de kortuddannede ikke-brugere.

Hvad er deres oplevelser? Hvilke barrierer står i vejen for at gå på museum? Og hvilke ting kunne gøre, at de ville besøge museerne oftere? Det er opsigtsvækkende læsning, som fordrer nye diskussioner af museernes relevans for hele den danske befolkning. Hverken bruger- eller ikke-brugerundersøgelsen giver dog alle svar. Svarene skal vi finde sammen. Ikke desto mindre udgør de et væsentligt fundament for at forstå og værdsætte museernes aktuelle og potentielle brugere. Et fundament vi bliver nødt til at forholde os til, så museerne fortsat er relevante og efterspurgte.