header i hjemmesiden

Så man søger kontrast i farverne og sætter
forskellige header i hjemmesiden. Det gør
at brugeren kan få mere brugeroplevelse
når de besøger hjemmesiden. Alignment
er også en vigtig del af analysen. Jeg
prøvede at få samme padding og margin
størrelse i hoved container på forskellige
sider. Jeg har brugt C.R.A.P analysemetoden
to gange for at få et bedre resultat.

Man kunne tænke over Design Thinking
modellen når vi tester vores produkt og finder
en ny udvikling, går man tilbage og tester den
igen. Derfor har jeg lavet analyse to gange.
Jeg har glemt at skrive nogle opgaver
ind på portfolio siden, så dem har jeg
fået udfyldt. Jeg har prøvet at give et
pænt design til min portfolio side selvom
det ikke var noget krav til eksamen.

Hele 1 semester har vi lært mange forskellige
emner, digital værktøj, planlægning,
gruppearbejde, analysemetode, testmetode
og vi skulle bruge dem på vores profil
hjemmeside. Så det er en god idé at lave dem
praktisk. Vi skulle gennemgå hele semesteret.

kendskab til

Html og css kræver lidt praktik, så derfor synes
jeg at dette projekts mål er at ramme vores
udviklings periode. Der er mange i klassen
som ikke har kendskab til html og css. Men de
har fået en praksis periode med dette projekt
og lært mere dybde og avanceret kodning
og en bedre forståelse over cms system.

Jeg har en bag uddannelse og mange
års erfaring med WordPress. Derfor var
det ikke svært for mig at arbejde med
portfolio projektet. Men det var alligevel
lidt stressende, fordi jeg havde fået pres
om lærerens forventninger, fordi at de godt
vidste jeg var god til at bruge html og css og
jeg skulle lave en design hjemmeside for at
opnå deres forventninger. Da jeg viste mine
html sider til læreren i vejlednings perioden,
sagde han at jeg godt kunne lave en bedre
hjemmeside. Jeg prøvede at bruge mine
kompetencer som jeg har lært fra 1. Semester.

C.R.A.P analysemetode havde en meget
stor rolle i mit projekt. Man kan få et
flot design og flot hjemmeside, hvis man
forstår principperne af C.R.A.P. Kontrast
farver og font size er en del af analysen.

har kigget på

Indholdet og billederne skulle passe
med hinanden man skulle skrive opslag
efter man var blevet færdig opgaven,
ellers kan det resultere i at man glemmer
vores refleksioner og opgaveforløb.
I WordPress sider har jeg fundet et portfolio
tema og skiftet teksten, billederne og
ændret lidt på layoutet. Jeg har prøvet
at finde et tema som passer til min html
side og min farvepalet, så det vil passe
sammen med præsentation og profilen.

Jeg har designet min html side og analyseret
med C.R.A.P. Jeg har kigget på Nielsens 10
heuristisk principper, hvor jeg har testet
flere gang indtil jeg fik de bedste resultater.
Fordi jeg gerne vil have at min side skal være
brugervenlig og mobilvenlig. Så man kan
finde alle oplysninger på en nemmere måde.

Min udfordringer i dette projekt var at jeg
skulle skrive en synopsis. Fordi jeg ikke er
så god til at skrive, og fordi at mit danske
ordforråd er begrænset. Men jeg har alligevel
formået at opfylde antallet af anslag som
var stillet til krav i de 2 første projekter. Jeg
er bange for at få en dårlig karakter pga.
min synopsis eller et andet krav, derfor
har jeg læst den igennem flere gange, og
jeg har også læst projektbeskrivelsen for
at kunne udfylde alle krav til eksamen.

sammen med mange

Det var ikke en gruppe arbejde, men jeg
arbejdede sammen med mange i klassen.
Jeg har hjælp dem til at lære html og
wordpress. Vi har taget profilbillede sammen
og jeg har fået hjælp til at redigere mine
billede i Lightroom. Jeg er farveblind og
det bliver svært at arbejde profilbillede. Man
skal give en rigtigt god farve til sin ansigt.

Jeg har arbejdet i Atom hele projektforløb. Det
er en nemt program. Man kan konnekt med sin
server og redigere online sine html og css filer.

Jeg har valgt 3 farver fra farvepalet til min
portfolio hjemmeside og præsentation
hjemmeside. Så jeg har brugt samme farver
til begge hjemmeside layouts og til min
synopsis layout. Jeg startede med at lave
portfolio hjemmesider i WordPress, i starten
af uddannelsen. Jeg har lagt alle mine opgaver
og alt vores gruppearbejde som opslag på
min wordpress hjemmeside, jeg har skiftet
Wordpress tema flere gang. Men jeg har indset
at det er svært, at lave portfolio hjemmesider.

jeg skulle sætte

Jeg har også fået konstruktive kommentarer
som f.eks at jeg skulle sætte mouseover
function til min menuknapper, Det er
en lille detail som man kan glemme den.

Html siden har jeg lavet med flexbox, det var
en skjult menu og vises kun når man klikker
på menuknappen. Jeg har skiftet social media
ikoners og menu knappens layout efter
brugertesten. Jeg har også lært nye ting,
selvom jeg har en bag uddannelse om html.

Man skulle vide hvordan man søger på google
og hvordan html og css virker sammen. Jeg
har valideret hjemmesiden som vi har fået
fra projektbeskrivelse og har rettet fejlene.

Jeg har lavet en skabelon til html siden,
jeg har også deltaget i workshops med
silent feedback. Vi skulle hjælpe hinanden,
så jeg har fået feedback fra multimedia
studerende. Det er godt at man teste sin
produkter fordi man kan ikke altid se sin
egne fejl. Så de giver dig en fejlrapport og
idé til at udvikle produktet.

kode kendskab og

I dette projekt kodede vi en hjemmeside
fra bunden af, som vi selv præsenterede.
Projektet kræver kode kendskab og digitalt
design. Her vil jeg gerne vise mine evner
omkring multimedia design og jeg har
valgt at sætte min målgruppe efter lærerne.
I starten, havde jeg problemer med at huske
alle html og css koder som jeg har lært for
6 år siden. Men HTML opgaven var nem og
sjov for mig. Jeg har haft en uddannelse som
web-integrator og styrer af html og css.

Jeg har også været på skolen i vejlednings
perioden og fået hjælp og med
den viden har jeg prøvet at hjælpe
mine klassekammerater og elever
fra andre klasser. Så det har givet
mig inspiration og en idé til at
udvikle min html og wordpress side.
Jeg har lavet en skabelon til html
siden, jeg har også deltaget i
workshops med silent feedback.

Vi skulle hjælpe hinanden, så jeg
har fået feedback fra multimedia
studerende. Det er godt at man
teste sin produkter fordi man
kan ikke altid se sin egne fejl.
Så de giver dig en fejlrapport
og idé til at udvikle produktet.

ikke engang fået

Jeg har haft mange eksaminer i mit liv og
fået meget feedback før. Men det var første
gang jeg fik feedback fra en lærere. Hunsnakkede
kun om vores akademiske rapport
og vi har ikke engang fået feedback for vores
prototype eller præsentation. Da vi snakkede
med vores lærer til vejledningen, sagde han
at prototypen og præsentation også var en
vigtig del af vores projekt, men vi har ikke
fået feedback over vores prototype eller en
anden ting i projekt.

Jeg har lært meget i dette projekt, det er
betyder ikke så meget hvordan din prototype
ser ud, hvis du præsenterer den på en rigtig
måde, får man mere feedback og en bedre
anmeldelse. Vores idé udarbejdes under det
første semester, er det er begrænset hvad
der vi har lært af forskellige teknologier og
metoder. Vi har ikke så meget videnskab
omkring teknologier.

Jeg har styret fremgangen i under hele vores
projektforløb, jeg har planlagt hele projektet,
og centralt anvendt teori i praksis og metode
inden for analyse, jeg har lært og prøvet
idéudvikling, design, og administreret alle
mine digital media produkter og vedligeholdt
dem hele semesteret.

sin prototype igen

skal teste sin prototype for at få det bedste
resultatet. Så man kan sige at design thinking
metode er empati til brugen, definere idéen,
lave prototype og teste den og derefter
designe sin prototype igen og teste den igen
indtil man får et godt resultatet.

Vores udfordringer var den akademiske
rapport. En af gruppemedlemmerne har fået
ansvar for vores akademisk rapport. Så det er
derfor har vi haft lidt problem med at skrive
det antal sider som var kravet. Men vi har
lavet en god præsentationsvideo og en god
prototype. Jeg har lært meget om Adobe
Premier Pro og hvordan man laver en green
screen video, jeg synes det var også meget
sjovt og lærerigt.

Det var også meget spændende at vise vores
produkt for alle i en stand til UCL building.
Vi har fået god feedback og der var mange
som besøgte vores stand,så det var en god
oplevelse at snakke med vores gæster og få
noget feedback fra dem.

vi siger krop

I løbet af det 20. århundrede bliver disse systemer præget af en større kompleksitet: Videnskaben mister sin selvsikkerhed og tematiserer sit eget sandhedsbegreb, kunsten udfordrer skønhedsbegrebet, samfundets forestilling om fremskridt og udvikling er ikke længere entydig, den moralske skelnen mellem godt og ondt kommer i tvivl om sine egne kriterier – systemerne iagttager ikke længere kun deres omverden, de iagttager også kriterierne for deres iagttagelser og derfor bliver de hyperkomplekse (Op.cit. p.55). For en nærmere konkretisering af hvordan det hyperkomplekse manifesterer sig, kan man eksempelvis se på kunsten i dag. Her repræsenteres hyperkompleksiteten ved at stille spørgsmål til det, vi kender; som billedet af kunstneren Stelarcs egen arm på specialets forside illustrerer, er en krop ikke længere bare en krop. Stelarc insisterer på, at der ikke findes faste enheder og opdelinger som eksempelvis mellem krop og sjæl – når vi siger krop, siger vi også tanke, og Stelarc vil med sin kropsmanipulation Internet Ear have os til at nytænke funktioner som handling, sansning, tanke og følelse (Søndergaard, M., 2010). Kunsten kan selvfølgelig være et ekstremt kommunikationsmiddel til at illustrere en erkendelsesteoretisk opfattelse af samfundet, men Stelarcs pointe er den samme som Qvortrups: Nemlig at vi i vores hyperkomplekse samfund gentænker krop, bevidsthed, teknologi, kunst, viden, læring osv. Der er åbnet op for nye erkendelser, og det betyder, at verden ikke kan repræsenteres gennem et singulært princip; kunstens rolle er eksempelvis at skabe mulige perspektiver, som iagttagerne så selv kan bruge til at skabe deres egne realiseringer med (Qvortrup, 2000, p.136-137). Qvortrup opererer med tre semantiske korrelater til at forklare de tre samfundsfasers såkaldte fortolkningsmatrice – det er begreberne deocentrisme, antropocentrisme og polycentrisme.

Det traditionelle samfund betragtede sig selv ud fra forudsætningen om, at Gud og det guddommelige var samfundets centrum (deocentrisme), i det moderne samfund er det alment menneskelige i centrum – samfundet er skabt og styres af mennesket og ikke af Gud eller guddommelige magthavere (antropocentrismen) og i det hypermoderne samfund revideres de erkendelsesteoretiske grundlag og opfattelsen af, at der eksisterer én uafhængig og overordnet optik (Gud eller mennesket) er blevet draget i tvivl (Op.cit. p.22). De tre faser og deres socialsemantiske korrelater illustrerer Qvortrup således: 2 Qvortrup understreger, at opdelingen i faser er en konstruktion, idet perioder ikke ’eksisterer’ i en lineær sekvens som en stor fælles historie – de iagttages. Deres funktion er altså at understøtte bestemte pointer i de valgte iagttagelsesperspektiver – som endvidere kan illustreres ud fra andre eksempler. Den digitale generation på museum 12 (Qvortrup, L., 2001, p.56) Samfundsforandringen kan ses ved, at vor tids samfund er på vej væk fra at være et industrisamfund, hvis grundfunktion er at udvikle mekaniske produktions- og organisationssystemer, til at være et videnssamfund, hvis grundfunktion er at håndtere kompleksitet ved hjælp af viden (Qvortrup, 2004, p.35). Qvortrup giver nogle svar på, hvordan vi kan håndtere kompleksiteten inden for forskellige områder. På det teknologiske plan er svaret informations- og kommunikationsteknologi, på det organisatoriske plan er svaret vidensbaserede, lærende virksomheder baseret på ”værdiledelse”, fordi den enkelte leder ikke enerådigt kan træffe beslutninger for enhver situation, men kun kan sætte rammerne for medarbejdernes selvledelse. På det individuelle plan er svaret kompetencer – evnen til at kunne forholde sig til det, man allerede ved, og til at bruge sin viden anderledes (Qvortrup, 2002, p.11).

For individet vil det sige at udvikle kompetencer, for organisationer drejer det sig om at udvikle fleksible og lærende strategier, og for informations- og kommunikationsteknologien gælder det, at relevansen for anvendelsen skal findes uden for IT – det vil sige, at begrundelsen for at anvende IT ikke skal styres af, hvad vi kan og bør gøre med IT men i stedet styres af, hvad vi ønsker at kunne og hvordan IT kan hjælpe med til det (Qvortrup, 2004, p.15; Qvortrup, 2002, p.19). Ifølge Qvortrup er det altså de fænomener uden for IT, som former – eller burde forme – brugen af IT til eksempelvis læring eller kommunikation. Ved at identificere disse fænomener ved man bedre, hvad det er, IT skal medvirke til at håndtere, facilitere eller skabe netværk for. Det er i denne sammenhæng yderst relevant for museerne, at få identificeret fænomenerne uden for museets vægge og inden for de institutionelle rammer, for at anvendelsen af IT skal kunne understøtte, facilitere og udvikle museernes kommunikation af indhold til deres besøgende eller gennem netværk med andre museer. Det kunne være at få identificeret spørgsmål som hvilket fortolkningsmatrice museet arbejder ud fra, hvordan dets institutionelle rammer og organisatoriske systemer er, hvilke kompetencer de individer, der vælger eller fravælger at besøge et museum besidder, hvad dets rolle er som vidensinstitution, mv.

hyperkomplekse samfund fungerer

Vores samfund i dag er blevet betegnet ved hjælp af flere forskellige begreber, som hver især kan udgøre en rammende beskrivelse af samfundet. Der tales om det postmoderne samfund, videnssamfundet, informationssamfundet, netværkssamfundet, kommunikationssamfundet, det hyperkomplekse samfund og sikkert flere endnu. Lars Qvortrups betegnelse det hyperkomplekse samfund fungerer som et godt udgangspunkt for at forstå, hvad de fleste samfundsbetegnelser med hvert deres udgangspunkt forsøger at beskrive. Ifølge Lars Qvortrup er der tilsyneladende to ting, der er blevet en slags fælleseje for de aktuelle beskrivelser af informationssamfundet. Den ene ting er teknologideterminismen, hvilket vil sige troen på, at samfundsforandringer kan begrundes i teknologiske forandringer. Den anden ting er samfundsudviklingen. Spørgsmålet er, hvad der kommer først og betinger det andet – teknologi eller samfund? Qvortrup vælger selv at tro på, at samfundet udvikler problemer, som det derefter former teknologierne for at løse – men disse udviklede teknologier kan så udløse nye problemer, så derfor er det snarere et spørgsmål om, hvilken analytisk vinkel man lægger (Qvortrup, L., 2000, p.26). Jeg vil nu kort følge Qvortrups iagttagelser først af samfundsudviklingen og dernæst kaste et bredere perspektiv på den teknologiske udvikling.

For at beskrive den aktuelle udvikling kigger Qvortrup på de samfundsformer, der går forud for informationssamfundet og tager her udgangspunkt i tre store samfundsfaser: Det traditionelle (før- Den digitale generation på museum 11 industrielle), det moderne (industrielle) og det hyperkomplekse (post-industrielle) samfund.2 Denne skelnen er baseret på de strukturforandringer, der har præget perioderne; mens det traditionelle samfund byggede på en differentiering mellem høj og lav, hvor det religiøse system var øverste klasse i rangordningen, er det moderne samfund karakteriseret ved en funktionel differentiering. Med Qvortrups ord skiller funktionssystemerne sig ud og bliver selvstændige med hver sin funktion; videnskabssystemet og kunstsystemet frigør sig fra den religiøse dominans, det politiske system begrundes magtteoretisk, det økonomiske system selvstændiggør sig osv. (Qvortrup, 2001, p.54).