Paradigmeskiftet har således fået konsekvenser for museernes formidlingsområde, idet formidling
ikke længere kan betragtes som en envejskommunikation. Formidlingen betragtes i dag mere som en
dialog mellem museet og dets brugere, og det stiller krav om øget brugerinddragelse i formidlingen.
Den digitale kultur kan i denne sammenhæng give nye muligheder for en styrket kommunikation ikke
bare til de eksisterende brugere men også til flere potentielt interesserede brugere. Informations- og
kommunikationsteknologierne giver museerne mulighed for at udvide deres fysiske rum, men udfor-
drer samtidig den traditionelle viden om brugerne – for hvem er de digitale brugere og hvilke krav
stiller disse til museumsoplevelserne? Derudover er IKT med til at udfordre de traditionelle forhold
mellem afsender, indhold og modtagere, fordi de digitale kommunikationsformer i høj grad er styrede
af interaktion og brugerinddragelse. Jeg vil i næste kapitel give en grundig teoretisk udfoldelse af de
mest centrale kommunikationsteorier, som vil kunne bruges som et konkret fundament til at udvikle
kommunikationsstrategier og museumsoplevelser ud fra.
4. KOMMUNIKATIONSTEORIER
Dette kapitel vedrører kommunikationsprocesser på et teoretisk mikroniveau og gennem konkrete
manifestationer på et større samfundsmæssigt og museologisk makroniveau. Jeg introducerer en ræk-
ke grundbegreber, der vil blive knyttet til at beskrive kommunikationsformer, som foregår ved anven-
delse af IKT. Begreberne vil dels blive brugt til at illustrere to karakteristiske Web 2.0 kommunikati-
onsmønstre og dels blive konkretiseret i mine løsningsforslag.
4.1 HVAD ER KOMMUNIKATION?
Etableringen af kommunikation som videnskabelig disciplin opstod i årene efter 2. Verdenskrig, hvor
især ingeniørerne Claude E. Shannon og Warren Weavers kommunikationsmodel fra 1949 bredt ac-
cepteres som kimen til den videre forskning inden for feltet (Fiske, J. 1982, p.6; Askehave, I. & Norlyk,
B. 2006, p.34). Denne model har været genstand for megen refleksion og har dannet afsæt for videre-
udviklingen af kommunikationsfeltet som et mangefacetteret og multidisciplinært område, hvilket et
omfangsrigt antal kommunikationsmodeller illustrerer. Shannon og Weavers kommunikationsmodel
har eksempelvis inspireret en række humanistiske discipliner som sociologi, psykologi, filosofi og
lingvistik til at formulere deres forskning i modelform, og disse discipliner har så ligeledes sat deres
aftryk i kommunikationsforskningen. (McQuail, D. & Windahl, S., 1982, p.7; Askehave, I. & Norlyk, B.
2006, p.34). Kommunikation som videnskabelig disciplin kan derfor ses som en integration af teorier