Blog

hvor brugere kan danne interpersonelle

Der er derfor endnu en lang vej før museerne kan slippe styringen som afsender til at lade brugerne interagere med hinanden og med museets indhold. Som jeg har illustreret i mine løsningsforslag, er der dog rig mulighed for, at museerne tager kontrol og udnytter de nye trends mod lokationsbaserede mobile internetenheder – som for eksempel GPS-baseret geocaching – det vil kunne bringe museerne i front med udviklingen og samtidig understøtte museet som en social begivenhed, hvor brugere kan danne interpersonelle relationer gennem konversationel kommunikation. Jensens fire kommunikationsmønstre kan bruges som direkte afsæt til at udvikle kommunikation med IKT som middel. Museerne vil kunne imødekomme den digitale generation og bevare deres autoritet ved at udvikle deres kommunikation og oplevelser ud fra de fire kommunikationsmønstre. På den måde kunne aksen spænde over på den ene side at lade museerne kontrollere kommunikationen over en konsultativ og registrerende interaktion til en konversationel interaktion i den anden ende af aksen, hvor brugerne vil kunne kontrollere kommunikationen. Museerne har en forpligtelse til at gøre kulturarven relevant for mange forskellige brugertyper, og i et polycentrisk samfund er det derfor afgørende, at museerne ved anvendelse af de fire kommunikationsmønstre udvikler flerstemmige og differentierede oplevelser og sidst men ikke mindst – lytter til og lærer af deres brugere.

Den digitale generation på museum ABSTRACT The advent of Web 2.0, characterized by horizontal networks of interacting users, has left the traditional, exhibition based museum with some fundamental challenges. Along with some rather radical changes to the Web as well as an increasingly complex society, a younger and more tech savvy museum audience is emerging. This new audience, the digital generation, not only questions the authority and function of the museums; it expects that museums are present on the web, and it expects this presence to be characterized by at least some of the core features inherent to the social web: Functionality facilitating democratic discussion, horizontal structures, and user participation, just to name a few. As an overall purpose, the thesis is trying to explore this basic conflict. It sets off to describe key communication processes as they take place between museums and their audience via information technology, most notably the Web. More specifically, it tries to shed some light on the communicative relationship between the digital generation and the museums it meets online, as seen from both perspectives: On one hand the demands and expectations this audience has towards the museums, and on the other hand how these expectations actually correspond to the nature of the museum’s communication online.

First off, it tries to achieve this by describing some fundamental traits of what is identified as the information technological society and the renewed role of the museum as an institution in this society. In order to establish a theoretical grounding, communication as a concept is briefly accounted for by means of the two commonly mentioned approaches, communication as interaction and as transmission. Since the former is central to communication using information technology, and thus also to the thesis at hand, this approach is additionally expanded upon. Following a characterization of the aforementioned digital generation, the thesis suggests some improvements to the web communication strategy of two Danish museums, Danmark Fotomuseum and Holstebro Museum. In a concluding remark, it is noted that while the Web as a whole successfully integrates the social and interactional features expected by the digital generation, the current museum websites to some degree reflect the fact that Danish museums tend to have a hard time letting go of their traditional communicational role – that is, an authoritative position as sender of communication that tends to be one-way.

og denne pointe har jeg brugt som en rettesnor

Det hyperkomplekse samfunds erkendelsesteoretiske grundlag er ifølge Qvortrup polycentrisk, hvilket vil Den digitale generation på museum 86 sige, at der hersker multiple iagttagelsesperspektiver, og derfor har den almindelige befolkning fået større indflydelse og råderet – for eksempel inddrages museumsbrugernes perspektiver nu også i en åben debat om, hvordan den ny museumslov skal formes. Qvortrup understreger, at anvendelsen af IKT bør formes af fænomenerne udenfor, og denne pointe har jeg brugt som en rettesnor for mine efterfølgende afsnit i specialet og for udviklingen af mine konkrete løsningsforslag; det er således ikke IKT, der skal være udgangspunktet for museernes kommunikation, det er det indhold, de ønsker at formidle. Museumsinstitutionens nye rolle Museumsinstitutionen er blevet udfordret af teknologierne og af teknologiernes brugere. Web 2.0- fænomener som brugerinddragelse, deltagelse og åbenhed betyder, at museerne nu bør ændre deres syn på museumsbrugernes rolle. Da museerne nu også omfatter webbet, må de udvide deres viden om webbet som kommunikationsmiddel. Lige nu er mange museers anvendelse af webbet mere præget af hvad de bør og kan frem for hvad de ønsker at gøre med deres nye kommunikationsrum, jf. Qvortups pointe om, at det ikke er IKT, der skal forme anvendelsen. Jeg har benyttet mig af Eilean HooperGreenhills synspunkter for at angribe museernes udfordringer konstruktivt og fremadrettet. Ifølge Hooper-Greenhill bør museerne tage kontrol over de nye udfordringer, som det informationsteknologiske samfund fører med sig, frem for blot at lade stå til.

Museerne står med en oplagt mulighed for at genskabe deres identitet ved at ændre på de kuratoriske metoder og på de traditionelle museums- og brugerroller. Hooper-Greenhill ser fire tendenser, som vil tegne museernes fremtidige metoder: Museale arbejdsopgaver baseres på tværfagligt samarbejde, større viden om de forskellige typer af brugere og deres differentierede behov og interesser, den autoritære museumsfaglige stemme afløses af differentierede brugeres perspektiver og læringsstile, og flere perspektiver på kulturarven end blot museernes. Hugues de Varine fremhæver museets nye rolle som en slags folkets universitet – et sted for refleksion og diskussion af de spørgsmål, som forskellige individer og sociale grupper stiller sig selv. Kommunikation og interaktion Jeg har med udgangspunkt i to overordnede kommunikationsparadigmer illustreret relationerne mellem kommunikationens aktører gennem et teoretisk mikroniveau og på et konkretiseret makroniveau i museumsinstitutionen. Den informationsteknologiske samfundsudvikling har nærmest medført en kommunikationsrevolution, idet tidligere distinktioner mellem afsender og modtager ikke længere har den samme relevans. Kommunikation anses ikke længere som en transmittativ overførsel af information, men som meningsskabelse. Kommunikation forstås som social interaktion, og John Fiskes semiotiske perspektiv illustrerer, hvordan mening er i kommunikationen, hvilket vil sige, at det at læse en Den digitale generation på museum 87 tekst og at skrive en tekst er to parallelle og ligeværdige processer. I forlængelse heraf har jeg belyst Inge Askehave og Birgitte Norlyks hermeneutiske forklaring af kommunikation som interaktion med det formål at illustrere, hvordan Gadamers begreber om vores horisont og for-forståelser kan anses som en tavs partner i kommunikation. I Gadamers optik opstår mening, når læseren bringer sine kulturelle erfaringer, værdier og forventninger i spil.

I en museumskontekst vil det ifølge Søren Pold betyde, at genstandene ikke er interessante i sig selv, men først bliver det, når brugerne møder dem med deres forskellige forståelseshorisonter. Da mit problemfelt fokuserer på IKT som kommunikationsmiddel, har jeg valgt at inddrage Jens F. Jensens udvidede interaktionsbegreb, der knytter sig til IKT. Denne teori har haft en væsentlig betydning for både min teoretiske undersøgelse og mine konkrete løsningsforslag. Teorien har givet mig en vinkel til at anskue Web 2.0-kommunikationsformer ud fra, hvilket har fået mig til at fremføre det synspunkt, at Web 2.0 især er karakteriseret ved to interaktionsformer, henholdsvis en registrerende og en konversationel interaktion, som dog i nogle tilfælde opfattes som én og samme, idet begge former baserer sig på brugerinddraget produktion. Jeg har med et eksempel fra Brooklyn Museums webkommunikation illustreret, at en registrerende nedefra-og-op kommunikation placerer afsenderrollen hos brugerne – man kunne kalde den Wisdom of Crowdsinteraktion, hvor flere brugeres uafhængige produktion af indhold sendes til en fælles platform. Den anden konversationelle interaktion bygger på interpersonelle relationer brugerne imellem, hvor disse både har kontrollen over produktionen og distributionen af indholdet, hvilket i praksis vil sige gennem et dynamisk samarbejde eller meningsudveksling om et fælles mål. Nuanceringen af interaktionsbegrebet har ligeledes fungeret som et konkret fundament til at udvikle mine løsningsforslag til Holstebro Museum og Danmarks Fotomuseum.

En segmentbeskrivelse af den digitale generation Jeg har sammenfattet en segmentbeskrivelse af den digitale generation på baggrund af Don Tapscotts og Marc Prenskys karakteristik af den generation, der er opvokset med internet. Inspireret af Kulturministeriets segmentbeskrivelser, der bygger på forskellige typer af brugeres interesser og motivationer, har jeg valgt at knytte John Falk og Marilyn Hoods karakteristik af museumsbrugeres identitetsrelaterede motivationer til min segmentbeskrivelse af den digitale generation. Jeg har endvidere skitseret de kompetencekrav, der stilles til den digitale generation for at illustrere, at disse peger på mange af de samme egenskaber som teorierne om den digitale generation, samt om teorierne om Web 2.0. Her understreges ligeledes et krav om, at generationen skal kunne reflektere og relatere til andre gennem dialog og interaktion, og derfor er det vitalt, at generationen kan anvende de nye teknologier. I forlængelse heraf har jeg perspektiverende illustreret, hvordan informationsteknologierne er vigtige som læringsmidler, idet de repræsenterer helt nye måder at bearbejde og tilegne sig viden på, som er i overensstemmelse med de kompetencer, som det informationsteknologiske samfund stiller. Den digitale generation på museum 88 Jeg har gennem specialet udforsket de kommunikative relationer mellem museerne og den digitale generation med IKT som kommunikationsmiddel. Svaret på min problemformulering centrerer sig om et digitalt skel, hvor den digitale generation på den ene side har nogle forventninger til kommunikationen med museerne, som ikke stemmer overens med museerne, der på den anden side er grundigt forankrede i traditionelle kommunikationsmønstre. Udfordringen for museerne består i at slippe afsenderrollen og lade brugerne være medproducenter. Mine to cases er typiske for et stort udsnit af danske museumshjemmesider og som jeg har argumenteret for, kan de begge karakteriseres som brochuremuseer med en transmittativ kommunikationsform.

eller fra hvilket årti genstanden stammer

De ældre vil kunne vise de unge genstandene i museet og fortælle om tiden før internet og digitale kameraer, og de unge kunne dokumentere besøget ved at filme eller tage billeder af det, som måtte være interessant – eventuelt ud fra et på forhånd givet tema fra museet. Man kunne også lave en billedjagt, hvor brugere tager billeder af museets genstande, som andre brugere så kunne gætte ud fra – for eksempel hvilken slags genstand, hvilken type kamera billedet er taget med, eller fra hvilket årti genstanden stammer. Man kunne ligesom Brooklyn Museum lade brugerne ”tagge” museets billeder på Flickr. Flickr er kommunikationsmiddel med mange muligheder og mange interaktionsgrader, og derudover er det godt til at skabe en sammenhæng mellem museets hjemmeside og fysiske rammer. Blogs En museumblog vil ligesom Flickr kunne hjælpe museet med at skabe et netværk baseret på interessen for foto og fotoapparater. Museets leder har mange forskellige arbejdsopgaver, da han er museets eneste fastansatte – det kunne dermed være interessant at høre ham beskrive sine gøremål og ansvarsopgaver om alt fra drift til udvikling af udstillinger til oplevelser med brugere i museet, eventuelt gennem et ugentligt indlæg. Bloggen vil samtidig kunne fungere som et markedsføringsredskab, hvor der kan linkes til pressemeddelelser eller omtale andre steder. Der kunne vises billeder fra den del af samlingen, der ikke er plads til i museet, ligesom der kunne fortælles om de forskellige donationer og kasseringer, som lederen behandler.

Der kunne også oprettes en blog for amatørfotografer, hvor der linkes til andre fora for fotografi-interesserede i Danmark eller udenlands – for eksempel til tyske fotomuseer, idet museet har besøg af mange tyske turister; der kunne linkes til andre blogs om anmeldelser og diskussioner af de nye kameraer, der kommer på markedet, osv. Museet forsyner Dansk Fotohistorisk Selskab38 (DFS) med informationer, men der kunne måske også etableres en ’omvendt forsyning’, så DFS forsyner museets blog med nyheder og relaterede indlæg. Da museet som nævnt ikke har de store ressourcer, vil det ikke tjene noget formål at komme med flere forslag i første omgang. Museet kunne som et næste skridt, ligesom Holstebro Museum, udvikle podcasts kommunikeret gennem forskellige stemmer. Museet kunne spørge om skoleklasser, kernebruge- 38 http://www.sdf.dk/ Den digitale generation på museum 84 re og amatørfotografer, børnefamilier, fotografer fra deres særudstillinger ville indtale korte podcasts, hvilket ville give et bredt perspektiv og ikke kræve for mange ressourcer af lederen. Jeg vil i det følgende kort sammenfatte de væsentligste pointer omkring teoriernes gyldighed i praksis og hvilke faktorer, der er de væsentligste for begge museer at forholde sig til. 7.3 SAMMENFATTENDE KOMMENTARER Selvom de to museer adskiller sig meget fagligt og størrelsesmæssigt, har ingen af museerne endnu udnyttet de nye IKT-muligheder tilstrækkeligt. Jeg har forsøgt at illustrere, hvordan begge museer kan kommunikere flerstemmigt og differentieret til forskellige målgrupper ved at se på det digitale skel som et middel til at skabe relationer og erfaringsudveksling mellem den digitale generation og de ældre med færre IKT-kompetencer. Museernes hjemmesider er udelukkende transmittative i deres kommunikationsform, hvilket må ændres til en mere dialogbaseret kommunikation, hvis museerne skal følge med udviklingen. Ved at benytte Jens F. Jensens matrix over interaktionsbegrebet, viser der sig flere former for interaktion, som kan benyttes som et konkret afsæt for udviklingen af oplevelser. Som tidligere pointeret kan teorien bruges til at illustrere de to typer af interaktion, som på hver deres måde er karakteristisk for Web 2.0. Både den registrerende og den konversationelle interaktion kan opfattes som tilhørende kommunikationsparadigmet kommunikation som interaktion, men kun den sidste skaber reelt interpersonelle relationer.

Som jeg har nævnt, er jeg ikke selv stødt på særlig mange museumshjemmesider, der har oplevelser, som understøtter denne interaktionsform. Da der i forhold til den digitale generations karakteristika og kompetencer er store kommunikative og læringsmæssige fordele ved en sådan interaktion, ville jeg gerne have udviklet løsningsforslag til museernes hjemmesider, som baserede sig på denne type. Jeg må imidlertid sande, at teorien er svær at omsætte i praksis, når museernes hjemmesider tilhører det modsatte paradigme kommunikation som transmission. Med udgangspunkt i de to museers kontekster vil det fungere bedre at udvikle interaktionsformen til oplevelserne i de fysiske museer, hvor de kan understøttes af mobile IKT-enheder – som mine eksempler med geocaching, fælles udvikling af podcasts eller med mobiltelefoner som middel til at tage billeder, hvilket kunne skabe konversationel interaktion mellem brugere i grupper. Da jeg er enig med Qvortrups pointe i, at det er fænomenerne uden for it, der skal forme brugen af teknologierne og ikke omvendt, taler de to museers fænomener ikke umiddelbart for at udvikle wikier, virtuelle spil eller sociale netværk, der vil kunne understøtte konversationel interaktion. Hvis museerne kan få skabt et fællesskab omkring deres blogs og en større grad af brugerinddragelse, vil der måske senere hen vise sig et fundament, hvor brugerne ville have lyst til at samarbejde omkring et fælles netværk. Ved den konversationelle interaktion er både produktionen og distributionen af indhold kontrolleret af brugerne, derfor kunne man som tidligere nævnt (kapitel 4.2.5) argumentere for, at museernes traditionelle rolle som centralt styrende afsender er svær at slippe.

Flickr Som nævnt tidligere er

Da Danmarks Fotomuseum beskæftiger sig med visuel kommunikation i både teknisk forstand gennem fotografiapparaterne og i mere kunstnerisk forstand gennem fotografier, burde det kunne lade sig gøre at finde muligheder i teknologideterminismen. Måske kan digitaliseringen og den digitale generation netop give museet en fornyet værdi og relevans. Den digitale generation har en anden viden og nogle andre kompetencer end dens forældre og bedsteforældre og omvendt. I Fotomuseets tilfælde ser jeg dette som en fordel – som Tapscott og Prensky synes jeg, at museet skal tage ved lære af generationens innovative, igangsættende, deltagende og teknologibårne adfærd og kommunikation. Jeg vil foreslå, at museet benytter Flickr, blogs og opretter en Facebookprofil. Jeg vil her fokusere på Flickr og blogs, da formålet med Facebook er det samme som ved Holstebro Museum, nemlig at kommunikere der, hvor brugerne befinder sig. Flickr Som nævnt tidligere er Flickr et verdensomspændende online ”fotoalbum”. Billedet nedenfor har jeg fundet ved at søge på ”Kolding” – her ser man et billede fra Kolding, man får på et kort vist præcist Den digitale generation på museum 81 hvor det er taget og med hvilken type kamera. Derudover bliver brugerens andre fotografier vist som små ikoner, man kan vælge at kigge nærmere på. Nederst på siden (fremgår ikke her) er der mulighed for at kommentere billedet, hvilke mange som regel gør. http://www.flickr.com/photos/helle-belle/5132978609/in/photostream/ Flickr kan karakteriseres som et socialt medie, fordi det bygger på værdien af at udveksle billeder i et netværk med andre ”fotografer”.

Kommunikationsformen kan derfor være både konsultativ og konversationel. Den konsultative interaktion kan foregå ved at kommentere hinandens billeder og den konversationelle ved at brugerne gennem dialog i Flickr-bloggen skaber albums og udveksler erfaringer og viden om emner, de finder interessante. Flickr har endvidere funktionen Flickr World Map, hvor brugere ”geotagger” byer rundt om i verden, så man eksempelvis kan se billeder af Herning, som er taget af andre brugere: Den digitale generation på museum 82 http://www.flickr.com/map/ Mulighederne er mange for amatørfotografer såvel som professionelle eller helt almindelige brugere, der bare vil dele eller organisere sine billeder uanset kvaliteten. Danmarks Fotomuseum kan bruge Flickr ud fra flere formål. Det primære og overordnede formål kunne være at skabe et netværk for museets brugere, og eventuelt med tiden få spredt budskabet til andre fotointeresserede, som måske ikke i forvejen er brugere af Fotomuseet. Brooklyn Museum har oprettet en såkaldt pro-user profil på Flickr36, hvor dets mission står beskrevet, sammen med åbningstider og hvor det ellers kan findes på nettet (Facebook, YouTube, Twitter, MySpace). Derudover er der billeder fra museets samlinger, aktiviteter (”Sets”), brugernes billeder, et kronologisk arrangeret arkiv over tidspunkterne for hvornår billederne er taget og nogle af museets favorit-fotografier: http://www.flickr.com/photos/brooklyn_museum/sets/ Danmarks Fotomuseum kunne oprette en profil, der underbygger dets unikke profil som Danmarks eneste fotomuseum. Museet kunne også stå i front og opfordre Hernings borgere til at få placeret byen (og selvfølgelig museet) i billeder på Flickrmap – eventuelt i samarbejde med Kommunen, som endvidere kunne linke til Danmarks Fotomuseums projekt fra kommunens hjemmeside og dermed gøre flere opmærksomme på museets eksistens. Museet kunne også bruge Flickr i forbindelse med dets særudstillinger eller faste samlinger, hvor brugerne ud fra specifikke emner kunne tage billeder med deres mobiltelefoner og uploade til Flickr.

Disse billeder kunne fremgå af museets hjemmeside, hvor der linkes til dem, og derudover kunne en touchscreen i museet vise brugernes billeder og forklare, hvordan billederne skal uploades til Flickr. Museumslederen har udtrykt et ønske om at opstille en sådan skærm i museet, når midlerne er til det. Sådanne skærme kan fås som softwareløsninger specifikt designet til museets formål, og dermed kunne der laves en direkte forbindelse til YouTube eller Flickr.37 Et mere konkret indsatsområde, som museet vil kunne udvikle aktiviteter ud fra, kunne være at skabe relationer mellem den digitale generation og ”de analoge” ældre brugere. Børn og ældre kun- 36 En ”pro-profil” koster $24,95 om året (http://www.flickr.com/upgrade/) 37Jeg har i forbindelse med en praktikperiode på it-forskningsinstittutet Alexandra stiftet bekendtskab med sådanne softwareløsninger med touchscreens. Jeg var her ansat på projektet InfoGalleri, der udvikler touchscreens og softwareløsninger til muser og biblioteker og de fokuserede netop på, at bringe de sociale medier ind i museerne via touchscreens (http://www.infogalleri.dk/) Den digitale generation på museum 83 ne lære af hinanden ved at bedsteforældre eller forældre tager (børne-)børnene med på museet, men lader børnene tage styringen, så de ved hjælp af deres mobiltelefoner fotograferer udstillingen, som de så kunne uploade til museets Flickrprofil.

teksternes noget formelle sprog

Museets hjemmeside har netop gennemgået en større opdatering, og der mangler endnu enkelte detaljer som eksempelvis en engelsk og en tysk version, samt billeder af museets ansatte. Men museets hjemmeside er blevet opbygget som et brochuremuseum med en gennemgående statisk informerende transmittativ kommunikationsform. Anvendelsen af sociale medier, som i større grad vil understøtte konverserende, konsultativ eller registrerende interaktion, vil derfor umiddelbart virke modsætningsfyldt i forhold til hjemmesidens nuværende transmittative kommunikationsform. En reel implementering af sociale medier vil derfor ikke være særlig oplagt, med mindre museet også ændrer på hjemmesidens Den digitale generation på museum 67 samlede kommunikation – og her tænker jeg ikke kun på teksternes noget formelle sprog, men også på hjemmesidens visuelle kommunikation via billeder og selve interfacet, som også er, hvad man nok kunne karakterisere som typisk Web 1.0. Jeg vil derfor basere mine løsningsforslag på 1) hvordan museet generelt vil kunne ændre sin hjemmesides eksisterende profil og aktiviteter, så de i højere grad vil modsvare den digitale generations krav, forventninger og kompetencer og 2) hvordan museet gennem sociale medier vil kunne kommunikere målrettet samt skabe bedre oplevelser til den digitale generation.

7.1.2 MUSEETS RAMMER Holstebro Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med arkæologisk, marinarkæologisk og nyere tids ansvar. Museet består af fire institutioner: Holstebro Museum, Strandingsmuseum St. George, Vinderup Egnshistoriske Arkiv samt Lokalhistorisk Arkiv Holstebro, som alle kan tilgås fra deres fælles hjemmeside: http://www.holstebro-museum.dk/ Museets faste samlinger belyser byens og egnens historie fra oldtiden og frem til i dag, hvor bl.a. temaerne jernalder, vikingetid, og middelalder behandles. Inden for den nyere tids historie fokuseres der på håndværk og handel. Udstillingerne fortæller også om tidlig industri, hvor Færchs Tobaksfabrik og Valdemar Birns Jernstøberi spiller en betydelig rolle i byens virksomhedshistorie. Ydermere behandles folkelig kultur frem til 1960erne og Holstebro i 60erne, med fokus på den kulturelle revolution. Museet har derudover en række specialsamlinger som rummer sølvtøj, legetøj, dragonsamlingen og en Den digitale generation på museum 68 udstilling om besættelsestiden samt en udstilling om håndvåben. Museet har derudover flere gange årligt forskellige særudstillinger.31 Museets formål er baseret på museumslovens fem søjler og skal således gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandringer, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museets kerne er typisk lokale og gerne ældre hyppigt besøgende.

7.1.3 HVORDAN KAN HOLSTEBRO MUSEUMS NUVÆRENDE KOMMUNIKATION STYRKES GENNEM IKT? Efter samtale med museets direktør fik jeg det indtryk, at Holstebro Museum er et meget levende og dynamisk museum. Museet udbyder et væld af aktiviteter: Bogbinding, cigarrullersøndag, ølsmagning, kulturhistorisk gallamiddag, en kulturhistorisk rejse, omvisninger, foredrag, film i museumsbiografen, et arkæologisk billedarkiv og meget mere. Den digitale formidling består af en touchscreen i museet (en interaktiv computerskærm, hvor man kan navigere i indholdet ved at trykke med fingrene), en ”robotbygger”, og derudover er museet tilkoblet en mobil museumsguide, hvor man kan hente den vestjyske kulturhistorie til sin mobiltelefon.32 Disse aktiviteter fremgår kun i meget begrænset omfang af museets hjemmeside og er placeret på et lavt niveau, hvilket vil sige, at hypertekststrukturen ikke udnyttes til at fremhæve de væsentligste informationer på forsiden. De fleste Web 2.0-sites udnytter netop hypertekstens linksystem til hierarkisk at opbygge indholdet, så de vigtigste informationer placeres på forsiden. Et typisk Web 2.0-site kan se ud som Statens Museum for Kunsts nye hjemmeside, hvor nyhederne og de væsentligste informationer er præsenteret kort og visuelt på forsiden: 31 http://www.holstebro-museum.dk/det-sker/faste-udstillinger.html 32 www.mobmus.dk Den digitale generation på museum 69 http://www.smk.dk/ Dette er én måde at gøre det på, og principperne skal selvfølgelig tilpasses efter ens målgruppe, kontekst og formål.

hjemmesiden gøres interessante og altså ikke indeholder

Da Holstebro Museum tilbyder mange aktiviteter, er det ærgerligt, at de er gemt langt væk. I forhold til de tidligere skitserede Web 2.0-tendenser er det vigtigt, at museet synliggør sig og åbner sig op via en mere imødekommende og dialogisk kommunikationsform. På forsiden af Holstebro Museums hjemmeside vises der fire billeder på skift af museets bygning, men disse billeder går igen uanset hvilken side, man klikker sig ind på fra menuens punkter – her er det også vigtigt, at alle niveauer på hjemmesiden gøres interessante og altså ikke indeholder det samme. Da John Falk gæstede Danmark under ODM’s (Organisationen af Danske Museer) formidlingsseminar nævnte han, at det er påfaldende så mange danske museumshjemmesider, der ikke har billeder af mennesker. De fleste museumshjemmesider viser billeder af deres store, monumentale bygninger (Falk, 2010). Man må antage, at brugerne besøger hjemmesiderne, fordi de er interesserede i at besøge museet eller for at søge information om museet med henblik på et senere besøg. I forhold til Falks pointer om de underliggende motivationer for at gå på museum vil det derfor være en fordel, hvis billederne udstrålede, at man på museet eller på hjemmesiden har mulighed fora t fordybe sig og reflektere eller deltage og interagere alene eller sammen med andre. De monumentale bygninger kan som tidligere nævnt have en mere ekskluderende effekt end inkluderende – i hvert fald når de præsenteres uden mennesker i. Et konkret forslag vil derfor være, at Holstebro Museum placerer deres indhold fra menupunktet “Det sker” Den digitale generation på museum 70 på hjemmesidens forside i stedet for deres nuværende information om museets ansvarsområder, og derudover præsenterer aktiviteterne mere visuelt og kortfattet. Billederne herover er hentet fra museets beskrivelser af udvalgte aktiviteter.

Flere af billederne er fra museets særudstilling ”Farvel og tobak” og fra cigarrulningssøndagen, de andre er fra gallamiddagen, den kulturhistoriske rejse og bogbindingen, som vil kunne give museet en mere levende og aktiv profil, hvis de blev placeret på forsiden. Derudover vil den digitale generation i højere grad kunne få lyst til at besøge museet, hvis museets digitale aktiviteter fra det fysiske museum også blev præsenteret på hjemmesidens forside. Hvis museets hjemmeside skal udvikle sig fra et brochuremuseum til et lærende eller virtuelt museum, vil der skulle udvikles aktiviteter specifikt til hjemmesiden. I forhold til segmentbeskrivelsen af den digitale generation vil et brochuremuseum hurtigt blive ”zappet” forbi. En udelukkende transmittativ kommunikationsform understøtter ikke generationens behov for at deltage og lære gennem underholdning. Jeg vil derfor i næste afsnit komme med konkrete forslag til, hvordan museet ved hjælp af sociale medier vil kunne udvikle sig til et lærende og virtuelt museum. Men først vil jeg kort komme med et forslag til, hvordan den mobile museumsguide vil kunne målrettes til den digitale generation. Den mobile museumsguide er umiddelbart en god idé, men virker i praksis ikke som meget andet end en brochure.

Guiden er udviklet af Museernes Samvirke i Vestjylland, og man kan således bruge den til at finde alle museer i Vestjylland – også Danmarks Fotomuseum. Billedet neden for illustrerer det ind- Den digitale generation på museum 71 hold, man vil se, hvis man har søgt på Holstebro Museum. Nederst er der mulighed for at hente en rutevejledning via Google Maps. http://www.mobmus.dk/mobmus/X_Result_DocView.asp?DocumentID=424&Kommune=Holstebro Med de tidligere skitserede trends i retningen af mobile lokationsbaserede enheder er den her meget ”Web 1.0”. For turister vil den måske være værdifuld som en oversigt over områdets museer, men reelt tilbyder den ikke meget mere end en Google-søgning – og her vil man endda kunne finde flere billeder af museet eller artikler, anmeldelser osv. Lokationsbaserede tjenester som for eksempel Foursquare, SCVNGR, MuseTrek Geocaching bygger på en slags skattejagt-ideologi – at man kan finde sine venner og steder, som man samtidig også kan udfordre og konkurrere imod – der er altså en helt anden underholdningsværdi end Vestjyllands mobilguide33. Der er flere internationale museer, der er begyndt at bruge SCVNGR og MuseTrek, som er baserede på brugerskabte ruter. Herhjemme er Geocaching især blevet en populær sport for familier, der via en GPS kan finde skatte i naturen, som andre brugere har gemt på deres jagt. Naturparker, biblioteker og turistkontorer er begyndt at tilbyde geocaching-oplevelser ligesom Skagens Museum, der har udviklet deres egen geocaching.

gældende for internettets hypertekststruktur

Denne type af interaktion er eksempelvis gældende for internettets hypertekststruktur, hvor brugeren kan klikke og vælge mellem forskellige tekster og dermed danne sin egen ikke-lineære læsning – som eksempelvis ved et genstandsmuseum, hvor brugeren kan søge i en samling efter interesse, eller som ved de hjemmesider, der generelt kan karakteriseres som Web 1.0. Man kunne derfor udvide transmissionsmodellen med en feedback mulighed, som modellen her illustrerer: ”The simple communications model with feedback loop” (Hooper-Greenhill, 2000, p.44) 3. Konversation Hvis informationen produceres og ejes af informationsbrugerne, og kontrollen over distributionen ligeledes ligger hos informationsbrugerne, er der tale om det diametralt modsatte kommunikationsmønster i forhold til transmission, nemlig typen konversation. Den konversationelle interaktion er en udfoldelse af interaktionsparadigmet.

Her er der tale om to- eller flervejskommunikation, hvor der eksisterer et reelt decentralt forhold mellem kommunikatorerne. De traditionelle afsender- og modtagerroller opløses, idet indholdet skabes i en gensidig og dynamisk proces, hvor afsender bliver modtager og vice versa, hvilket Yoshikawas Double Swing model kan illustrere: Den digitale generation på museum 38 Yoshikawas ”Double Swing Model” (Yoshikawa 1987:321, Askehave & Norlyk, 2006, p.40) Konversationel interaktivitet formidler en kontakt mellem mennesker, og i websammenhæng kunne det for eksempel foregå gennem en dialog, hvor brugere diskuterer eller i fællesskab producerer indhold til et website som eksempelvis Wikipedia (Hoff, K. 2001, p.116). Ideelt set eksisterer der en symmetrisk fordeling af magten, så produktionen og kontrollen af indholdet vil være ligeligt fordelt mellem parterne. Yoshikawas model er velegnet, idet den illustrerer kommunikation som en vedvarende og ligeværdig proces, men er alligevel ikke helt tilstrækkelig, fordi den konversationelle interaktion kan foregå som flervejskommunikation mellem mange parter. I vores hyperkomplekse globale netværkssamfund foregår kommunikationen ofte via internettet som en interaktion mellem flere parter på forskellige tidspunkter, hvorfor kommunikationsmodellen må kunne involvere en større grad af kompleksitet.

nuværende informationsteknologiske udvikling

NUANCERING AF INTERAKTIONSBEGREBET

En af de grundlæggende dimensioner ved den nuværende informationsteknologiske udvikling og Web 2.0-kultur er interaktivitet. Man kan imidlertid støde på flere grader af interaktivitet; kommunikation Den digitale generation på museum 36 som transmission involverer også interaktion, men selvfølgelig i langt mindre grad end kommunikationsparadigmet kommunikation som interaktion. Endvidere vil der inden for dette kommunikationsparadigme også kunne befinde sig forskellige interaktionsgrader, hvilket er væsentligt at være opmærksom på, hvis man som museum eksempelvis ønsker at udvikle interaktive web-baserede oplevelser. Interaktion er blevet lidt af et buzzword for Web 2.0, idet begrebet, der ofte er forbundet med stor positivitet, som regel anvendes til at beskrive Web 2.0. Men som jeg vil illustrere gennem et eksempel fra et museums webkommunikation om lidt, er der især to typer af interaktion, der karakteriserer Web 2.0, og som til tider forveksles som én og samme type interaktion. Men først en teoretisk nuancering af selve begrebet. Ifølge professor i Interaktive Medier Jens F. Jensen har de seneste års vækst inden for informations- og kommunikationsteknologierne medført, at interaktionsbegrebet har fået en så almen udbredelse, at det i mange sammenhænge er blevet udvandet (Jensen, J.F., 1998, p.200). Det er derfor ikke altid tydeligt at gennemskue, hvad begrebet referer til og hvilken forskel det indbefatter.

Jensen peger på, at paradigmeskiftet inden for kommunikationsforskningen i mødet med den informationsteknologiske udvikling bliver nødt til at rekonceptualisere og tilpasse sig de voksende ændringer i kommunikationsadfærd, der er sket som følge af de nye interaktive medier (Op.cit. p.203). For at nuancere begrebet, anvender Jensen en matrix for fire kommunikationsformer, som er udviklet af Bojdewijk og Kaam (1986), hvilket inddeler interaktionsbegrebet i fire kategorier: Bordewijk og Kaams matrix for de fire kommunikationsmønstre (Jensen, 1998, p.202) Matricen tager sit udgangspunkt i to centrale forhold ved al informationsudveksling, nemlig hvem der ejer og producerer informationen, og hvem der på et givent tidspunkt og med et givent emne kontrollerer distributionen af den. Ved at krydse disse to forhold, fremkommer der en matrix med fire princiInformation produceret af center Information produceret af bruger Distribution kontrolleret af center Transmission Registrering Distribution kontrolleret af bruger Konsultation Konversation Den digitale generation på museum 37 pielt forskellige kommunikationsmønstre. Jeg vil kort uddybe de fire, før jeg gennem et konkret eksempel illustrerer, hvorfor begrebet især i Web 2.0 sammenhæng, kan forveksles. 1. Transmission Jensen beskriver transmission i tråd med Shannon og Weavers kommunikationsmodel. Det vil sige, at interaktionen foregår som McQuail og Windahl definerede som an action on – kommunikationen løber udelukkende i én retning, fra afsender til modtager. Afsenderen kontrollerer valget af og tidspunktet for den information, der skal distribueres til modtageren. Brugerens kommunikationsadfærd er her reduceret udelukkende til modtagelse – som eksempelvis gennem broadcast-medier som radio og tv. 2. Konsultation Ved konsultativ interaktion kan brugeren vælge blandt et eksisterende udbud af i forvejen produceret information.

Specialøl vokser i danske

I marked har kun mænd som ove 40 år gammel, vises Facebooks marked anlayses stadigvæk 50.000 mandlig publikummer i trekantsområdet. Der giver mulighed at finde flere kunder. Specialøl vokser i danske ølmarked og det giver også mulighed at få flere kunder i fremadrettet. Virksomhed deltager i mange øl arrangementer som at udvise sin produkt og fange forskellige kunder.

I Fredericia kan man finde 8 stykker specialøl steder. Det er mange konkurrerende i lokale område. Når analyser man unik salg proposition, finder man alle konkurrerende og deres medier kanaler. Det samledes alle oplysninger om konkurrerende, regner vi hvad kan virksomheden gøre bedre og Hvad virksomheden svagheder og styrkepositioner.

vores kompromisløse krav

FRISKE RÅVARER TIL VORES TAKE AWAY SUSHI
Hos Oriental ved vi, at de bedste råvarer giver den bedste sushi. Derfor udvælger vi alle vores råvarer, specialiteter og produkter ud fra vores kompromisløse krav om kvalitet, friskhed, sundhed og smag. Vi går aldrig på kompromis med hverken kvalitet eller håndværk.

Vores professionelle og engagerede kokke har mange års erfaring som sushikokke og videreudvikler konstant deres teknikker og færdigheder. Alt vores sushi og specialiteter bliver naturligvis lavet fra bunden i vores restauranter. På den måde er vores kunder altid sikret frisk, lækker og sublim take mad.
Ring til vores restaurant for at bestille din næste omgang take away.
Vi kan kontaktes på telefon eller via vores webshop.

Under fanen tilbud kan du se vores tilbuds menuer som vores egne kokke har sammensat for at give vores kunder en prisvenlig og lækker madoplevelse. Vores tilbuds menuer er selvfølgelig også tilgængelige som take away.